BasketVi træner meget. Rigtigt meget. Det kan sammenlignes med at spille i en klub. Der er træning dagligt, så eleverne kommer i super form og samtidig udvikler de sig meget som spiller. |
Læs om vores 5. plads ved VM i Kina 2011. Se DK4´s reportage om VM i Kina |
Basketlinjen er for øvede spillere. Det er en forudsætning, at man har spillet i klub. Det er vores ambition at vinde danmarksmesterskaberne i ynglingerækkerne, både for drenge og piger. Den megen træning betyder, at spillerne "rykker" rigtigt meget i løbet af året. Det plejer at kulminere i foråret, når vi rejser til Vancouver eller Florida på udlandstur.
Vi har f.eks. prøvet at spille mod et canadisk hold her i Nyborg i starten af året og tabe klart for sidenhen at slå samme hold med 50 i Vancouver!
Vi har vore egne busser, som vi bruger flittigt både til vores udekampe og ofte til kamp, når Svendborg Rabbits spiller i Basketligaen.
Vi er stolte over at have to af landets absolut bedste trænere, Craig Pedersen og Geof Kotila. De har heldigvis begge lovet at blive mange år frem på EVN. Vi har nu også ansat Karen Kotila, som ud over at coache er skolens fysioterapeut. Craig Pedersen er canadier, men har spillet professionel basketball i Danmark i 15 år. Han har trænet Svendborg Rabbits succesfulde hold gennem flere sæsoner. I sæsonen 2009-10 blev de endelig mestre efter flere 2. pladser. Craig har desuden været assisterende træner for herrelandsholdet. Geof Kotila har 8 DM-finaler bag sig, og ud af dem blev det til 6 danske mesterskaber som resultat. Se hans CV. Karen Kotila er tidligere anfører for ligaholdet i Horsens og fysioterapeut for damelandsholdet. Hun screener alle idrætselever ved starten af skoleåret med henblik på at tilrettelægge den skadesforebyggende fysiske træning.
Der indgår en tur til den anden side af Atlanten, nemlig til Vancouver i Canada eller til Florida, USA. I 2011 bliver det Vancouver i Canada, hvor vi skal spille mod forskellige highschools. Eleverne er indkvarteret hos amerikanske familier.
Turen er fantastisk både basketmæssigt og oplevelsesmæssigt. Sidst vi var i Canada, stod vi på ski i Whistler (Olympisk i 2010) - vi så en bjørn lige under liften! Vi var også på en dagstur, hvor vi "jagtede" spækhuggere og meget mere.
Turen er betalt over skolepengene.
Drengeholdet tabte mange kampe i den landsdækkende før jul. Til gengæld tabte de ikke én eneste efter jul! I Florida gik det hele op i en højere enhed, og holdet spillede fantastisk basket. De blev så begejstrede for én af vore spillere (Christian Bentzon), at han nu spiller for en High School i Florida. 2. holdet klarede sig til en 3. plads i A-rækken, og gjorde det også fortræffeligt i Florida.
Pigerne var meget talentfulde, men meget unge (næsten alle 9. klasser) og havde det svært i ynglingerækken. De spillede dog mange flotte kampe, ikke mindst i Florida.
Her blev vores drengehold nr. 6 i den landsdækkende række. De formåede som eneste hold at slå danmarksmestrene fra Hørsholm to gange. Holdet repræsenterede Danmark ved WM for skolehold i Tyrkiet, og gjorde det historisk godt. 2. holdet blev nr. 4 i A-rækken. Pigerne blev nr. 3 i Ynglingemester. I foråret deltog de i en turnering for blandede drenge- og pigehold på Fyn. Vores piger vandt rækken.
Vores piger i Ynglinge Mesterrækken endte på en 3. plads i rækken. Vores 1. hold i drengenes Ynglinge Mester blev toer efter Åbyhøj og spillede i den landsdækkende efter Jul. 2. holdet placerede sig midt i A-rækken.
Drengene blev nr. 8 i den landsdækkende.
Vi havde to gode drenge ynglingehold. 1. holdet missede lige akkurat at komme i den landsdækkende efter kvalifikationskampe mod ALBA. Vi var alle 1. års ynglinge, og det gjorde det svært. Vi slog de andre efterskoler klart. Holdet vandt herefter A- Rækken. 2. holdet gjorde det udmærket i A-rækken, idet de fik en 2. plads i grundserien.
Pigeholdet blev nr. 3 i mesterrækken. Vi havde kun 8 piger, og det var i underkanten, idet vi var meget sårbare over for skader.
EVN´ere på U-landsholdet: Alexander Andersen U-16, Peter Emil U-14, Auken U-14 og Sebastian U-14.
Tidligere EVNére på U-landsholdene: Niels Andreasen 08-09, Philip Christensen og Jonas Zahore fra 07-08.
EVN'ere på A-lansholdet: Maria Dinesen 2006-07
EVN har en aftale med instituttet "Muskler og led". Aftalen indebærer, at vores elever har mulighed for at blive tilset af en fysioterapeut. Elever med akutte skader kan få en indledende behandling, men som hovedregel drejer det sig om, at eleverne kan få stillet en diagnose og få rådgivning om videre behandling.
Der er mulighed for konsultation på skolen ca. hver 3. uge. Muskler og led står også for rådgivning omkring skadesforebyggelse. Såfremt der er elever, som har brug for et længere behandlingsforløb, må de selv betale herfor. Hvis der er tegnet ulykkesforsikring, vil den normalt betale for 8-10 behandlinger ved akut opståede skader.